Trappen og delene
En trappe består af nogle få dele, og hver af dem har sit navn. Tegningen viser dem i en lige trappe.
- Vange
- Trappens sidestykke, som trinene er fastgjort i.
- Trin
- Den vandrette del af trappen, hvor man sætter foden.
- Stødtrin
- Det lodrette stykke mellem to trin.
- Trinforkant
- Den forreste kant af trinnet. Gelænderets højde måles herfra.
- Trindybde
- Hvor dybt trinnet er, målt forfra og bagud.
- Trinhøjde
- Højden fra ét trin til det næste.
- Trappebredde
- Trappens samlede bredde.
- Trappehøjde
- Trappens højde, målt fra færdigt gulv til færdigt gulv.
- Repos
- Et plant parti mellem to trappeløb.
- Trappeåbning
- Åbningen i etageadskillelsen, som trappen går op igennem.
- Ganglinje
- Linjen, man går langs i trappen.
Rækværket og gelænderet
- Gelænder
- Det, man holder i, enten på væggen eller som overdel af et rækværk.
- Overligger
- Profilen, der ligger oven på et rækværk eller en mur.
- Underligger
- Den nederste liste i rækværket, som balustrene står i. Den tilpasses overliggeren.
- Baluster
- De lodrette stave mellem underligger og overligger, ofte drejede.
- Stolpe
- Den kraftige stolpe, som rækværket fastgøres i.
- Stolpetop
- Afslutningen øverst på stolpen.
- Fladjern
- Fladt stål, som en overligger i træ fastgøres til. Det ligger i et fræset spor i undersiden, gennemgående eller lokalt, hvor overliggeren fastgøres.
Lige og svungne trapper – det skal vi bruge
Alle mål angives i millimeter.
- Planmål
- Vangemål
- Gangretning: drejer trappen mod højre med gelænderet i venstre hånd, eller mod venstre med gelænderet i højre hånd
- Gulv til gulv, målt fra færdigt gulv (eller trinhøjde og antal trin)
- Trinhøjde
- Trinbredde
- Trindybde
- Antal trin
Gelænder i indersvinget
For at gelænderet i indersvinget kan laves, skal trindybden måles på hvert trin i indersvinget.
Trappe med repos
Planmålet er trappens længde målt vandret. Vangemålet tages langs vangen, i trappens stigning, og giver også gelænderets længde.
Har trappen repos, måles højden fra færdigt gulv for hvert løb ud over hele etagehøjden. Hvor løbet går over i reposen, får gelænderet ofte en knæbøjning og en overgangsbøjning.
Spindeltrappe – det skal vi bruge
Alle mål angives i millimeter. Planradius er det nok at angive som ét af de fire mål R1–R4. Ud fra målene for det ydre gelænder beregner vi produktionsmålene for det indre gelænder på spindlen.
- Planradius – ét af målene R1–R4
- Trinhøjde
- Antal trin
- Antal trin pr. omgang
- Gangretning: drejer trappen mod højre med gelænderet i venstre hånd, eller mod venstre med gelænderet i højre hånd
- Gulv til gulv, målt fra færdigt gulv
- R1
- Centrum spindel til yderkant vange
- R2
- Centrum spindel til inderkant vange
- R3
- Centrum spindel til centrum gelænder
- R4
- Centrum spindel til centrum vange eller overligger
Oplys også
Det gælder både lige, svungne og spindeltrapper.
- Profil og dimension
- Træsort
- Overflade
- Endeafslutning
- Beslagtype
- Størrelse på fladjern, hvor det er relevant
- Inde eller ude
Bøjninger
Hjørnebøjning, knæbøjning, overgangsbøjning, skæv overgangsbøjning 90°, skæv overgangsbøjning 180°, stolpehætte, barrierebøjning og endebøjning. De laves i samme profil som det gelænder, de samler – se siden om bøjninger og tilbehør.
Endeafslutninger
Afrundet ende, faset ende, forkroppet ende, helrund ende, lodbøjning, stolpehætte, snegl, drejet knop, endebøjning og endemuffe. Hver af dem er vist på siden om endeafslutninger.