Guide

Sådan vælger du det rigtige gelænder

Fem ting afgør, hvilket gelænder du skal have. De hænger sammen, men kan tages ét ad gangen.

Hvad er et gelænder?

Et gelænder er den profilerede stang, hånden følger langs en trappe eller en korridor. Det kan sidde på væggen med beslag eller ligge som overligger på et rækværk, og det er den del af en bygning, der bliver rørt oftest.

Materiale — eg, ask, bøg eller Accoya?

Indendørs er eg mest almindelig: hård, stabil og med tydelig åring. Ask bukker villigt og passer til svungne trapper. Bøg tager bejdse jævnt. Ahorn giver den roligste overflade. Udendørs gælder andre hensyn — Accoya og mahogni vælges efter, hvor lidt de bevæger sig.

  • •Eg — hårdest slid, tydelig åring
  • •Ask — bukker villigt, lange fibre
  • •Bøg — tæt og jævn, tager bejdse godt
  • •Accoya og mahogni — til udendørs brug

Profil og dimension

Profilen afgør, hvordan gelænderet ligger i hånden. En rund stok på 40 til 50 mm giver fuldt greb og er mest almindelig i trapperum. Formede profiler giver et bestemt greb og bruges, hvor hånden skal ledes. Nummeret på en profil er et varenummer og ikke et mål.

Endeafslutning — hvor forløbet slutter

Endeafslutningen er dér, hvor et gelænder enten er færdigt eller bare stopper. Runde gelændere kan få afrundede, fasede eller helrunde ender eller rustfri endemuffer; profilerede afrundes eller profilfræses. Vil man have mere, findes der større endestykker: stolpehætte, snegl, drejet knop og endebøjning mod væggen.

  • Afrundet ende på et gelænder i eg
    Afrundet ende
  • Rustfri endemuffe på et gelænder i eg
    Rustfri endemuffe
  • Profilfræset ende på et gelænder i eg
    Profilfræset ende
  • Drejet knop på et gelænder i eg
    Drejet knop
  • Stolpehætte på et gelænder i eg
    Stolpehætte
  • Endebøjning på et gelænder i eg
    Endebøjning

Montering — væg eller rækværk?

På væg sidder gelænderet på beslag med højst 1000 mm mellemrum. På rækværk ligger det som overligger. Vægmontering kræver, at der er materiale at skrue i; er væggen af gips, skal fastgørelsen forstærkes, før beslagene sættes.

Krav i offentlige rum

I offentlige bygninger stilles der krav til højde, greb og at gelænderet er kontinuerligt gennem trappeløbet. Kravene varierer med bygningens anvendelse. Vi har leveret til operahuse, ambassader og indkøbscentre siden 1945 — spørg os, hvad der plejer at gælde, og hold det op mod de gældende forskrifter for projektet.

Har du spørgsmål?

Vi hjælper gerne med rådgivning og vejledning.